Denne forret egner sig rigtig godt til nytårsmenuen, men den er i det hele taget en yderst velegnet forret når det skal være festligt, velsmagende og indbydende.
4 personer
3 dl boghvedemel
25 g gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
3 dl mælk (rismælk hvis du er allergisk overfor mælk)
1 dl skyr
2 æg, delt i blommer og hvider
25 g smeltet smør
Røget laks
Finthakket rødløg
Ekstra skyr
Dild
Ekstra smør til stegningen
Opløs gæren i den let lunede mælk. Tilsæt skyr, boghvedemel, salt, sukker og æggeblommer. Rør godt rundt i dejen og sæt den et lunt sted i en lille time.
Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen sammen med det smeltede smør. Bag de små pandekager på en blini-pande. Hvis du ikke har sådan en så er det forholdsvis let bare at lave små klatkager på panden ligesom dem på billedet her. Bare sørg for at de ikke rører hinanden. sørg for at der er god afstand imellem dem.
Hold blinierne lune i et fad med stanniol over. Kom dem eventuelt kort i ovnen, men husk at have dem lukket til i ovnen så fugten i fordamper og de derved bliver tørre. Server dem lune med røget laks, hakket rødløg, lidt skyr og lidt dild. Hvis du har råd til ægte kaviar så smager det fantastisk, men lidt stenbiderrogn smager også dejligt til.
december 28, 2011
Kiragall



Tags: 