I dag var vi til fødselsdagsfest og desserten bestod af en Oreo islagkage. Da vi boede i USA i 2006-2007 så smagte vi denne is mange gange, da den var en af topsælgerne i forretningerne. Og jeg må erkende at det bare smager godt. Jeg har en sund udgave af den på vej, men indtil da så får i den ægte vare, hvor der ikke er blevet sparret på kalorierne.
Tak for reminderen Tacha. Den smagte vidunderligt
Ingredienser:
| Bund: | ||
| 3 | bægre | pasteuriserede æggehvider |
| 1 | pakke | Oreos – ca. 15 stk. |
| 1 | tsk. | bagepulver |
| Is: | ||
| 3 | bægre | pasteuriserede æggeblomme (blommer fra 6 æg) |
| 1 | dl. | Sukker |
| 3 | tsk. | vaniljepulver |
| 5 | dl. | fløde |
| 1 | Pakke | Oreo |
Sådan gør du:
Bund:
Pisk hviderne helt stive. Pisk bagepulveret i. Vend de finthakkede Oreo’s i massen. Bag massen i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15 min. Put bunden i fryseren, så den kan afkøle – det er bedst, hvis den er ”halvfrossen”, inden isen hældes på.
IS:
Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker til en tyktflydende æggesnaps
Pisk fløden til flødeskum. Bland de to masser. Bland de hakkede Oreo’s i den samlede masse
Begge ting hældes i hver sin springform, og stilles i fryseren i et døgn. Lige inden den skal bruges stilles isen oven på den lækre bund og kan nu nydes.
Tip:
Det er super lækkert med noget hakket chokolade i både bund og is, evt. chokolade med mint. Appelsin saft er også rigtig godt, og giver en frisk og sommerlig smag.
oktober 23, 2011
Kiragall


Tags: 