Sundt & Godt

Normalt er jeg rigtig god til at lytte efter min krop. Faktisk ovenud god til det. Men de sidste måneder fra midt april til midt juni lyttede jeg ikke efter. Når du ikke lytter efter betaler du en høj pris. Hvor høj afhænger af, hvor længe du ignorerer dens signaler. Min regning var høj og jeg betaler stadig afdrag. Hvor mange ved jeg ikke endnu.

Det sker for os alle sammen i ny og næ. Det kan være en livskrise såsom en fyring, skilsmisse eller andre store ting, som du måske ikke selv er herre over. Det kan også være for meget arbejde på jobbet, der så munder ud i stress, forkert indtagelse af fødevarer så kroppen kommer i ernæringsmæssigt underskud, og her mener jeg mangel på vitaminer, mineraler, antioxidanter mm.

For mit vedkommende havde jeg for meget undervisning på programmet. Og det er ret vigtigt at skelne imellem undervisning og så træning for egen skyld. Der er nemlig stor forskel. Jeg havde sagt ja til alt for meget. Den ene efter den anden instruktør blev skadet og jeg sagde så ja til at hjælpe til og tage timer. Til sidst var jeg oppe på små 14 timer om ugen. Jeg elsker at undervise og nyder at se mine elevers fremgang og glæde når de er til mine timer. Ærligt…jeg nyder også når de bander over mig, for så ved jeg at jeg gør en forskel. Summa summarum så er det et meget givende job at undervise. Problemet var at min krop ikke syntes om min disponering. For når du underviser, eksempelvis Zumba, så vil der være mange af de samme gentagelser af øvelser, og det er ikke en smart måde at træne på. Forskellen fra når jeg træner for mig selv er,at det hele tiden er nye øvelser og mange variationer af øvelser. Når du laver de samme øvelser hele tiden er du mere udsat for skader og træningen er heller ikke lige så effektiv, som når du varierer træningen. Du kommer nemlig nemt til at køre på autopilot. Det der skete for mig var at jeg blev udbrændt. Jeg sad og tudede de sidste gange inden jeg skulle ind og køre mine timer. Tudede fordi jeg ganske enkelt ikke magtede det. Jeg gjorde det alligevel, for jeg er jo pligtopfyldende, men jeg burde have sagt fra. Det gjorde jeg så også ved at jeg tog en beslutning om at holde fri fra al undervisning i 2 måneder, så min krop kan komme på højkant igen. Og den beslutning er imødekommet positivt fra min træningsledere, der har stor respekt for min prioritering. Min krop har svaret igen ved at give slip på ophobet væske og kronisk træthed. Jeg er begyndt at få mit overskud igen men min vægt ligger stadig 5 kg over hvad den bør. Jeg tager det dog med sindsro. Jeg lever 100 % efter min stofskiftetype og så holder jeg mig fra de fødevarer, jeg har erfaret giver mig problemer med fordøjelsen og for min krop i det hele taget. Du kan også teste dig selv. Selvom det er en light udgave, så giver det alligevel et ret godt billede af, hvilken type du er.

http://www.alun.dk/test-dig-selv/hvilken-stoftskiftetype-er-du.html

Jeg er begyndt at genoptage træning igen. Træning for mig og for min egen skyld og ingen andres. Det betyder rigtig meget for mig, og jeg har savnet det i den grad. Jeg har jo været nødsaget til at skære al andet væk for at kunne holde til at undervise.

Dette forløb har lært mig virkelig at prioritere. En ting som jeg egentlig altid har været god til, men som jeg altså ikke var i denne ombæring. Jeg er begyndt at sige nej. Og det er utroligt vigtigt at du lærer dig selv at det altså er okay at sige nej. Men hvis du er en lille smule som jeg er, så er det temmelig svært.

Jeg er meget pligtopfyldende og jeg vil rigtig gerne hjælpe hele verden. Når jeg møder nogle der har det svært så starter mit omsorgs gen og jeg forsøger at bidrage med noget, der måske kan gøre en forskel. Det er jo ikke en dårlig egenskab og det er bestemt heller ikke noget jeg vil lave om på. Men jeg vil øve mig i at mærke efter i maven og kroppen og huske mig selv på at det faktisk er helt i orden at sige fra.

Husker du at sige fra? Husker du at passe på dig selv?