4

Traditionel morgenmad og så alligevel ikke

PrintFriendly

Soyayoghurt

Det ligner en ganske almindelig dansk morgenmad, men det er det faktisk ikke. Men det er måske et bevis på, at du rent faktisk kan leve gluten og laktosefri forholdsvis let. Det er ikke alle det betyder noget for. For det er bestemt ikke alle der har problemer med dette. Men jeg kan bare konstatere at rigtig mange af mine kunder, for slet ikke at undlade at nævne mig selv, oplever at maven og fordøjelsen har det bedre, når der holdes igen med almindelige mælkeprodukter og almindelig brød. Også selv om det er grovbrød.

Jeg har flere gange forsøgt mig med glutenfrit brød, men har ikke rigtigt fundet den gyldne opskrift, der gjorde dem lækre og luftige, som man kender fra almindeligt brød. Det er så et overstået kapitel nu. Ikke nok med at jeg selv har lavet en række lækre brød, men jeg har også fundet lækre købebrød, som både ligner, men også smager fuldstændigt som enhvert andet grovbrød.

I dag bestod min morgenmad af følgende:

1 blødkogt landæg
1 lille skål soyayoghurt
1 tørret daddel
3 jordbær
1 tsk lynghonning
10 mandler
1 1/2 glutenfrie boller
2 skiver gluten og laktosefri ost. (Nej det er ikke en fejl at der står glutenfri ost)
1 skive parmaskinke
10 g smør ( Og her menes rigtig smør ikke Kærgården. Kærgården er et blandingsprodukt, kroppen ikke kan bruge til noget)

Jeg har startet min dag med kettlebelltræning og løbetur, så der skal fyldes godt på. Men i det hele taget sørger jeg altid at spise en forholdsvis stor morgenmad.

Hvad har du spist til morgenmad?

4 Responses to Traditionel morgenmad og så alligevel ikke

  1. Dorte says:

    Hej Kira.
    Sidder og læser her på din hjemmeside og må da også straks kontakte dig. Jeg har Hvede-gluten intolerance og nysgerrigheden løb fuldstændigt af med mig, for hvor har du fundet glutenfri købe-boller/brød, der smager som almindeligt? Jeg har ledt rigtig meget og leder stadig. Bagt rigtig, rigtig, rigtig meget selv og smidt ud. Det når højest til 3-4 på en skala til 10. Så hjem-tog vores lokale Netto et parti boller fra Fria i Sverige, hvor jeg næsten købte dem alle selv, for det var den ægte smag af danske rundstykker. Men det var kun det ene parti, som de ikke får mere af, siger de. Så undersøgte jeg Frias hjemmeside, for at se om andre danske butikker forhandlede deres brød og der stod Føtex. Føtex siger, de forhandler kun Schær. Jeg har så prøvet Schærs produkter. Deres boller smager af opblødt avispapir, synes jeg. Det eneste brød jeg spiser er, Schulstads solsikke-rugbrød, ristet eller ej. Er dog voldsomt træt af smagen og savner alternativer. Vil lige nævne at spelt giver samme symptomer.
    En lille kort historie om mit liv… for at tegne billedet tydligere for dig.
    Håber og venter spændt på svar, samt tak for at du deler af din erfaring og hyggelige indslag.
    De varmeste tanker fra Dorte.

    • Kiragall says:

      Hej Dorte,

      Ja du har ret. Glutenfrit brød herhjemme er ikke noget at råde hurra af. Vi er ofte i Tyskland og de er altså helt fremme i skoene når det kommer til glutenfrie produkter. Og det er hele vejen rundt. Selv deres Lidl bugner af glutenfrie muligheder.

      Jeg sender dig lige en mail så kan vi lige skrive lidt sammen om det.

      Og tak for dit input. Jeg sætter stor pris på at kende til andres udfordringer. Det hjælper mig med at hjælpe andre.

      Du hører fra mig.

      Kh Kira

  2. Jytte Hollund says:

    jeg fik dianosen for 2 år siden efter mange års døje hospitalindl.
    o.m.a. jeg er pensionist og kan derfor ikke få hjælp til min mad m.m.
    p.g.a. paragraf 100 ikke gælder for pensionister.(bruger ca. 1700 kr. ekstra om mdr.)

    jeg bor syd for København og derfor let for mig at køre til Malmø hvor jeg køber all min mad i Ica som jeg fik anbefalet af hospitalet efter forgæves at have søgt over alt.

    Jeg køber ind til 4 mdr. af gangen glutenfri havregryn, melblandinger
    til rugbrød ( god smag) rigtig smør laktosefrit, yougurt, mælk, ja det er ren luksus de har alt glutenfrit + laktose.
    Det er virkeligt besværligt jeg kan ikke gå ud at spise uden at blive syg, så det er jeg stoppet med.
    Nu har jeg prøvet FRIA frosne rundstykker uhm….. kan anbefales

    • Kiragall says:

      Kære Jytte,

      Tak for dit indlæg. Jeg er helt enig med dig omkring Sverige. Det er simpelthen fantastisk, hvad man kan få der, hvis man lider af gluten allergi, laktose problemer etc. De er bare så langt fremme på den front. Og tak fordi du deler din historie. Jeg kan også kun anbefale at gøre som dig. Bor man tættere på den Tyske grænse, så er Tyskland også langt fremme med produkter og priser der er til at betale.

      Jeg skal en tur til Sverige og shoppe kan jeg høre. :-)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>