0

Hvorfor får du sidesting?

PrintFriendly

 

Sidesting

Og ja, det hedder sidesting og ikke stik, som mange fejlagtigt kalder det. Der er ikke et entydigt svar på, hvorfor du får sidesting. Før i tiden mente eksperter, at sidesting skyldtes iltmangel i milten eller tarmene. Men den forklaring er de gået væk fra nu. Der findes ikke et definitivt svar på problemet, men eksperterne hælder mere til at tro på, at det er, når ledbåndene, der går fra mellemgulvet til de andre organer, bliver udsat for træk og stræk, som spændingstilstande fra muskulaturen ved bughule, ryg eller mellemgulv eller fra senestrøg/muskler omkring de indre organer. Hermed måske også forklaringen på, hvorfor du som oftest oplever sidestik i højre side, hvor leveren sidder.

Hvis du hører til en af dem, der døjer med sidesting, så er her en række forslag til, hvad du kan gøre for at forebygge sidesting:

  • Sørg for at varme godt op, inden du løber, eller inden du dyrker anden sport, så ledbåndene er klar til belastningen
  • Undgå at spise lige inden, du skal træne, med mindre det er et lille mellemmåltid
  • Undgå at drikke for meget. Drik eventuelt 2 dl inden træningen, og tag kun små slurke under udførelse af træningen
  • Undgå at trække vejret overfladisk, forsøg at tage dybe indåndinger
  • Dyrk eventuelt yoga, eller fokuser meget på at træne mave/ryg, da det gælder om at få fat i de dybe bugmuskler og derved styrke senerne, der er forbundet hertil
  • Og ikke mindst, arbejd på at komme i god form. Vi ved, at folk, der døjer med sidesting, ofte er i dårlig form

Hvis uheldet er ude, og du får sidesting, kan du gøre følgende:

  • Sæt farten ned, eller stop op, og hold en lille pause
  • Nogle føler, det hjælper at presse et par fingre ind og opad lige der, hvor smerten er
  • Du kan også presse en knytnæve mod stedet, hvor smerten er opstået

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>