0

Solskin på middagsbordet

PrintFriendly

Ceviche

Når det er sommer, har vi sjældent brug for den samme mad som om vinteren. Varmen og lyset gør det oftere lettere for os at træffe beslutningerne om lidt let, lidt hurtigt, lidt hyggeligt og så lidt til den søde tand. Denne ret er dog også fantastisk om vinteren. Et must er dog, at fisken har været frossen i mere end 24 timer. De samme regler gælder for fisk, der skal bruges til sushi, så det er der ikke noget nyt i. Det er for at sikre, at eventuelle parasitter er døde.

Ceviche
Ceviche er en frisk sommer-forret lavet på fisk og lime, og der findes mange varianter af den. Min favorit er en med koriander, men vær opmærksom på den meget markante smag, frisk koriander har. Den kan afskrække nogen, så brug ikke for meget, blot nok til at give salaten sin krydrede og let mystiske og eksotiske smag.

 (4-6 personer)
2 pangasius fileter
4 røde tomater
1 gul peber
1 mellemstort rødløg
1 bdt. frisk persille
Lidt frisk koriander
Saften fra 5-8 lime
2 saftige citroner

Den ”hemmelige” sauce

Tre spsk. olivenolie
1 spsk. capers
3 mindre cornichons
Salt og peber

Skær fisken i mindre tern i en skål, og dæk den med saften fra lime og evt. et par citroner. Lad fisken stå og ”stege” i saften i minimum seks timer. Fjern saft og kerner fra tomaterne, og skær i tern. Skær også den gule peber i tern, men sørg for, de er helt små. Skræl rødløget, og skær det i lange, tynde strimler. Bland alle grøntsagerne. Tilsæt en bundt hakket, frisk persille samt frisk koriander, og rør godt rundt. Tilsæt den ”færdigstegte” fisk, efter den er drænet for saft (pres gerne det sidste saft ud. Rør rundt igen.

Hak capers og cornichons fint, og bland det i olivenolien, og tilsæt salt og peber. Vend den ”hemmelige” sauce i cevichen, og voíla! Sommerens mest friske forret er klar.

Vil du gøre dig selv en ekstra tjeneste, så server den med enten fladbrød eller engelske water bisquits (kiks) samt en cremet hvidløgsost. Du smører osten på brødet eller kiksen, og en skefuld ceviche på toppen og bare nyder den mest friske bid, du kan forestille dig. 

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>