Lige om lidt skåler vi os ind i det nye år. 2010 har været et fantastisk år. Jeg har lært så meget - både om mig selv og ikke mindst om andre. Jeg møder så mange nye mennesker hver eneste dag, og det er en gave. Jeg får indsigt i, hvor forskellige vi mennesker er, og jeg lærer om forskellige kulturer og værdisæt.
Jeg har testet mig selv til det yderste (min Ironman), og jeg har lært at prioritere benhårdt. Jeg har lært at følge mit hjerte og virkelig at mærke efter, hvad der er rigtigt, og hvad der føles godt i maven. Alt det, der ikke har ligget godt i maven - uden at der nu skal gå Daloon i den - er blevet konfronteret og enten fjernet eller modificeret, så velbehaget kom tilbage. Jeg har næsten nået alle de mål, jeg har sat mig i 2010, og jeg er begyndt at planlægge 2011.
Jeg ønsker Jer alle en fantastisk nytår og håber, at I vil komme godt ind i det nye år. Hvis jeg på nogen måde kan gøre en forskel i dit liv, så sig til. Husk, at kun du kan bestemme over dit liv og din lykke. Når tingene ser allermest sort ud, så er der altid lys for enden af tunnelen.
december 31, 2010
Kiragall


