Sundt & Godt

Kender du følelsen, hvor du helt fra start på dagen ved, at du måske burde være blevet i sengen? Du kan bare mærke, at noget ikke er, som det skal være. Det starter med at morgenmaden bliver lidt kikset. Mælken, som skulle have været brugt til havregrynene, er sur, og du kaster dig ud i en gang røræg. Et øjebliks uopmærksomhed gør, at æggene får ½ minut for meget. Du vælger at spise det alligevel, for så galt er det jo heller ikke. Du spiser maden, men den smager ikke vidunderligt. Det kan spises – men også kun lige.

Skønt at starte dagen med en cykeltur. Op på cyklen og af sted. Du har set det komme ikke? Selvfølgelig. Da du har cyklet ca. 10 minutter, kommer regnen. Og det er selvfølgelig ikke bare småregn, men så kraftig regn, at kloakkerne ikke kan følge med.

Da du ankommer på arbejde, kan du vride dit tøj, og der ligger selvfølgelig ikke skiftetøj i et skab på jobbet. Så langt havde du ikke lige tænkt. Du finder så ud af, at du har glemt din bærbare computer derhjemme og også mobiltelefonen. Grrr! IT afdelingen er hjælpsomme og stabler en låne-telefon og -PC på benene, og du kan så komme i gang med arbejdet.

Du skal tilføje en kollega, der skal deltage i det forestående stormøde. Du gør fuldstændig, som Outlook siger, og mailen ’burde’ kun blive udsendt til den tilføjede kollega. Men Outlook har sommetider sit eget liv, og ved en fejl udsendes mailen nu igen til de 200 deltagere. Din mailboks spammes med reply’s samtidig med, at enkelte lige kommer med en kæk kommentar om, hvorfor de nu skal have en mail igen, og hvad nyheden i mailen var.

Endelig er det frokosttid. Du skynder dig ud for lige at tisse af og få vasket hænder. Nylonstrømperne tørrede jo heldigvis hurtigt. Det er kun nederdelen og trøjen, der stadig viser tegn fra regnvejret. Du går ned i kantinen med et par kolleger. Går rundt og finder mad ved buffeten. Går rundt og snakker og møder andre kolleger. Der er omkring 1000 mennesker i kantinen. En kvinde sidder og vifter med armene og gør tegn til, at du skal komme over til hende. Du undrer dig, for du aner ikke, hvem hun er. Du bøjer dig ned for at høre, hvad det er, hun siger. “Du skal nok lige hive nederdelen ned”. Du bliver kobberrød i hovedet samtidig med, at du bliver ærgerlig over, at ingen af dine andre kolleger var så venlige at give et hint om, at nederdelen var gledet op bagpå, således at der var frit udsyn til G-stregen og ballerne. Du får hevet ned og laver lynhurtig en note til dig selv om, at du skal huske at hive ned i nederdelen flere gange om dagen, men specielt efter toiletbesøg. Du håber bare, der ikke var så mange, der så det. Endelig spisetid. Maden smager dejligt. Det er rødbede sæson. Du spiser og snakker med kollegerne, og i et sekunds uopmærksomhed glider en rødbede af gaflen og vupti, så er der flotte lilla striber på den beige bluse. Nu er du ved at nå til et punkt, hvor du har allermest lyst til at smide håndklædet i ringen og opgive.

Hvis du er i tvivl, så fortsætter dagen på denne måde. Og jeg kan indvie dig i, at alt, hvad der her er beskrevet, er ting, der er sket i mit liv. Der er sket ting, der er værre og meget mere pinlige. Som for eksempel det at overse en glasdør og baldre direkte ind i den med et ordentlig brag. Eller at baldre lige ind i en lygtepæl, alt imens jeg råber og vinker til manden, som jeg lige har sagt farvel til.

Jo jeg kan være temmelig underholdende.