Proteiner er kroppens byggesten. Muskler, hud, hår, negle og immunsystemet består hovedsageligt af proteiner. Ordet er græsk og betyder: af største vigtighed. Og det er sandt, må man sige. Uden protein er der intet fundament. Og modsat kulhydrat eller fedt så findes der ikke et proteinlager, som kroppen kan trække på. Det er netop derfor, det er vigtigt, at du ikke kommer under, hvad din krop har behov for af næring, for hvis den kommer det, vil kroppen tære på sig selv i form af nedbrydning af muskler, da muskler kræver mest energi. Og kroppen vil gøre hvad som helst for at overleve og effektivisere de processer, der foregår i kroppen.
Det er også forklaringen på, hvorfor protein er en af de vigtigste kilder at tilføre kroppen. Kroppen opbygges af det protein, du tilfører den. Derfor skal du også være kritisk omkring, hvad du fylder i dig. Hvis du spiser meget forbehandlet mad, så er proteinet ikke af en særlig høj kvalitet, og det gør arbejdsbetingelserne for din krop svær. Og du kan vel næsten selv gætte, hvad konsekvensen ender med at være, ikke sandt? Du bliver nemlig, hvad du spiser. Der er rigtig mange forhold, der er afgørende for, hvordan du kan påvirke eksempelvis dine sportspræstationer ved at spise den rigtige type protein i de rigtige mængder og på det helt rigtige tidspunkt. Proteiner er altafgørende, når det kommer til at ville opnå en veltrænet og velproportioneret krop.
Meget kort fortalt så består proteiner i kroppen og kosten af molekyler, der hedder aminosyrer. Kroppen kan fremstille de 21 af dem, men der findes 9, som den ikke er i stand til at producere selv. Derfor kalder man disse essentielle. Så når kroppen nu ikke er i stand til at producere disse selv, betyder det, at du er nødsaget til selv at tilføre kroppen disse.
Når kroppen nedbryder protein, som du har indtaget via din kost, så bruger kroppen mere energi på denne proces, end hvis du indtager kulhydrater eller fedt. Faktisk helt op til 3 gange så meget. Begynder der at tegne sig et billede for dig? Kan du se idéen? Dit stofskifte hæves altså, og du forbrænder flere kalorier, end hvis du indtager kulhydrat eller fedt.
Og en anden kæmpe gevinst er, at sulten tilfredsstilles hurtigere og mere effektivt. Du er mæt i længere tid. Men allervigtigst er det, at stofskiftets hastighed er det, der afgør, hvad din fedtprocent er. Hvor effektivt forbrænder du de kalorier, du indtager? For hvis du indtager flere kalorier, end kroppen har behov for, så vil kroppen lagre det – og hovedsageligt som fedt.
Og så tilbage til musklerne. Musklerne er dem, der arbejder allermest for dig og derfor kræver mest energi. Så hvis du har stor muskelmasse, giver du din krop de bedste betingelser for at arbejde optimalt. Så strategien er klar. Hvis du skal lykkedes med at tabe dig, så er det træning og dit indtag af proteiner, der bliver det altafgørende i din vej mod succes.
Alt for mange er fokuserede på vægttab i stedet for fedttab, og det er rigtig trist. For du kan tabe dig rigtig meget, men hvis det er muskler, du taber, så har du startet en ond cirkel, der er utrolig svær at komme ud af, og det er bare ikke sjovt.
november 03, 2010
Kiragall



Finally, an issue that I am passionate about. I have looked for information of this caliber for the last several hours. Your site is greatly appreciated.
this post is very usefull thx!
Great work keep it coming, best blog on earth
God lille tekst, alt det essentielle i let læselig form. Og god advarsel til sidst, prøvede det selv efter et vægttab på 50 kg.
Fornuftig snak. Jeg er enig i at protein er vejen frem ifht. vægttab, men er det nødvendigvis den energikrævende nedbrydelse af protein der giver vægttabet?
En anden teori er jo, at det er for mange kulhydrater der fører til overvægt – og at protein og fedt ikke gør folk fede (og det er næsten uanset hvor meget de indtager af de to ting).