0

Spis maven flad – Charlotte Hartvig og Majbritt Engell

PrintFriendly

Spis maven flad

Bogen er spændende og yderst relevant. Endelig er fedt vendt tilbage i vores kost igen. Bogens troværdighed bliver kun bedre  af at der rent faktisk er eksempler på nogle forskellige personer, der har fulgt kostrådene og som har levet efter grundreglerne. Bogen forklarer også fint hvordan træning indvirker på slutresultatet.

Hvis jeg endelig skal pege på noget, der ikke falder helt i god jord, så er det forklaringen omkring glykemisk index. Det er korrekt at man med fordel kan holde igen med en række fødevarer, da nogle påvirker blodsukkeret mere end andre. Dette gælder dog kun, hvis fødevaren indtages alene. F.eks har kogte gulerødder et meget højt glykemisk index, men hvis man tilsætter olivenolie, så opfører det sig anderledes i kroppen. Derfor kan man ikke bruge index’et med mindre man spiser en fødevare alene og dette er jo sjældent tilfældet.

Opskrifterne i bogen er dejlig nemme og samtidig også med et twist.

Det at bruge sødemidler og benytte sig af lightprodukter modsiger lidt budskabet i bogen, da kroppen ved indtagelse af sødemidler vil skyde en masse insulin ud i blodbanerne og derved risikerer man at man bliver insulinfølsom. Det er ikke nødvendigt med sukker og sødemidler, men det kræver en afvænning at slippe sukkerafhængigheden. Personligt så jeg hellere at man helt kom væk fra brugen af disse.

Jeg er også af den opfattelse, at hvis man skærer ned på kalorier, så må man så vidt muligt ikke kommer under sit basale stofskifte. For at måle dette korrekt skal der tages blodprøver med mere, men man kan beregne et ca. tal og det ligger som regel omkring 1400. Hvis man kommer under dette, så vil det være muskler man tærer på og det er absolut ikke det man ønsker, for så bliver det bare endnu svære at holde vægten. Det er også derfor at de fleste tager på igen, når de skruer op for kalorieindtaget efter endt ”kur”.

Men bogen rummer rigtig mange gode ting og det er helt sikkert at man vil tabe sig, hvis man følger anvisningerne. Spørgsmålet er om personerne vil opleve at de er på en evig kamp med deres vægt resten af deres liv.

Kira Gall Henriksen

Personlig træner og kostvejleder

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>