Oktober 2009 blev der taget en stor beslutning i mit liv. Jeg ville træne mig op til en Ironman distance. For første gang skulle den afholdes i København og det ville jeg gerne være en del af. Det var en fantastisk rejse, der hjalp mig igennem en masse personlige udfordringer. Undervejs diskuterede jeg med mig selv om hvorfor jeg mon havde kastet mig ud i projektet. Der var perioder med træningslede og overvejelser om jeg overhovedet ville kunne gennemføre. Men en måned før selve dagen, faldt der ro over mig og jeg var ikke længere i tvivl om at det ville lykkedes. En del af årsagen er helt sikkert at jeg selvfølgelig havde lagt den helt rigtige strategi omkring min træning. Men du skal ikke tage fejl af at over 50 % er mentalt. Det er her du skal være virkelig klar. For undervejs kommer du ud i nogle kroge du overhovedet ikke kan forestille sig. Her handler det om at bevare roen og overblikket og bare tro på at det vil lykkedes.
Jeg har allerede tilmeldt mig Challenge Copenhagen 2011. Jeg er hocked.
oktober 14, 2010
Kiragall


